Sidste nyt
Vinteren er kommet til Rømø
her er blevet stille på øen og mit galleri holder en lille pause over vinteren.Jeg har udstillinger rundt omkring i det ganske land, så derfor har jeg ikke så meget hjemme at se på. Men jeg arbejder på nye spændende værker, så I kan selvfølgelig altid komme og se hvad jeg har gang i, men aftal helst et tidspunkt i forvejen! Følg med i kalenderen og se hvor jeg udstiller for øjeblikket.
Efteråret er kommet
og det betyder en september med først åben atelier med alle mine kunstner kollegaer på vores dejlige ø Rømø den 10. 11. september. Weekenden efter holder jeg igen åben hus, med kunstnerne i foreningen "Kunst og Kunsthåndværk Langs Vadehavet". Jeg glæder mig til at tage i mod alle interesserede og få en snak om mine malerier.
Sommeren er begyndt!
Jeg har nu åbent tirsdag til søndag fra 13.00 til 17.00.
Kom og se alle de nye malerier - husk at du også kan se et udvalg af mine værker på Café Fru Dax på Lakolk, Rømø
Domburg - Schildersweek
Igen i år deltager jeg i et stort kunstprojekt i Holland. Organisationen "Stichting art & performance" inviterer 30 kunstnere fra hele verden til at deltage i "Schildersweek - In het licht van walcheren". Vi skal under forløbet male billeder der er inspireret af den Hollandske by Domburg og i løbet af de 10 dage det står på deltager jeg i workshops og publikumsvenlige events i Domburg. Man kan se mere på www.schildersweek.nl og man kan se mine malerier fra sidste års deltagelse under galleri.
Galleriet på Rømø vil være lukket mens jeg er i Holland 27.maj - 6. juni. Herefter vil jeg holde åbent alle dage undtaget mandag.Dog ferielukket i uge 28.
Påskeferie!
Så står påsken for døren. traditionen tro holder vi (kunstnerne på Rømø) en stor fælles udstilling på havnen på Rømø. Kom forbi og se hvad vi har lavet det sidste år!
Jeg har selvfølgelig også åbent hjemme i galleriet på nordenden af Rømø. Kom ind og se de mange flotte malerier og hør også om mine kursur. Dog har jeg lukket på selve påskesøndag og 2. påskedag vil jeg være at finde på udstillingen nede på havnen.
Endelig forår!
Nu er de lyse dage begyndt og jeg har nu opdateret min hjemmeside. Der er lagt nye kursus datoer ind og udstillingskalenderen er blevet opdateret.
Jeg har været i gang med forårsklargøringen af mit atelier og galleri på Rømø og er nu klar til at tage imod besøgende og vise mine nye malerier frem.

